|
Jeg har ikke røget i tre måneder og føler mig ikke afhængig mere. Kan jeg ryge til fester?
|
Se svar
|
Det korte svar:
Nej. Langt de fleste rygere, som prøver at blive festrygere, ender meget hurtigt som faste daglige rygere igen. Det er en ofte hørt undskyldning for at tage en cigaret, at man ”sagtens kan styre kun at ryge til fester”. I realiteten kan meget få tidligere rygere styre det, fordi nikotintrangen meget hurtigt melder sig hele tiden – ikke kun til fester. Præcis som det gælder med andre ”gode undskyldninger” for at ryge.
Det lange svar:
Som ryger har man forårsaget permanente ændringer i hjernen på sig selv. Disse ændringer forklarer, hvorfor næsten alle, der engang har været fysisk afhængige af rygning, har alt for nemt ved at genoplive den gamle afhængighed.
Når man ryger, efterligner nikotinen et kemisk stof i hjernen, der udskilles, når en nerve skal give besked til en anden nerve. Sådan et kemisk stof kaldes et signalstof. Den nerve, der modtager beskeden, er i stand til lynhurtigt at opfange beskeden fra signalstoffet og herefter nedbryde det. Dette foregår i nogle små modtagerstationer kaldet receptorer.
Nikotin minder så meget om signalstoffet, at kroppen ikke kan kende forskel. Derfor kan nikotin give den samme virkning, men hjernen kan ikke på samme hurtige måde nedbryde nikotin. Derfor vil nikotin blokere modtagerstationerne, så det ikke er muligt at modtage alle hjernens egne signaler.
Hjernen råder bod på denne situation ved at danne flere modtagerstationer. Dette ekstra antal modtagerstationer er skyld i den fysiske afhængighed. Når man holder op med at ryge og dermed ikke giver hjernen den nikotinmængde, den plejer at få, savner de ekstra modtagerceller deres vante påvirkning fra nikotinen. Dette opleves som rygetrang.
De ekstra modtagerceller forsvinder ikke, når de først er dannet. Men en måneds tid efter et rygeophør vil de overskydende modtagerstationer være gået i dvale og dermed ikke kræve nikotin. Hvis man – selv efter flere år – igen ryger bare så meget som en enkelt cigaret, vågner modtagerstationerne op til dåd med det samme. De bliver vækket og starter igen med at kræve nikotin.
Se flere gode råd til, hvis man falder under et rygestop
|
|
Hvorfor hoster jeg, når jeg holder op med at ryge – det burde være omvendt?
|
Se svar
|
Det korte svar:
Det er rigtigt, at man i forbindelse med et rygestop kan få en ubehagelig hoste – i nogle tilfælde værre end mens man røg. Dog skal man ikke lade sig narre: det er et sundt tegn. Irritationen skyldes den proces, luftrøret gennemgår for at genvinde sin oprindelige styrke. Denne form for hoste og irritation kan forekomme op til 2 måneder efter et rygestop.
Det lange svar:
I luftrøret hos en ikke-ryger findes der mikroskopiske fimrehår, som fungerer i samspil med et tyndt slimlag, der lægger sig uden på fimrehårene. Fimrehårene står og laver små bevægelser, der fører slimlaget opad mod munden. Dette resulterer i trang til at rømme sig eller hoste let. Hos ikke-rygeren er denne funktion med til at forhindre, at små skidt- og støvpartikler fra luften kommer ned i lungerne, men i stedet klistrer sig fast i slimlaget og kommer op, når personen hoster eller rømmer sig. Dette er en af kroppens egne mekanismer til at beskytte lungerne og rense indåndingsluften.
Hos rygeren sker der desværre det, at disse fimrehår på grund af rygningen ”svitses af”. Derved mindskes den ovenfor beskrevne beskyttelse, og i stedet kommer partikler ned i lungerne. Når man holder op med at ryge, begynder kroppen at gendanne fimrehårene. Hosten fremkommer, fordi det kan virke irriterende på luftrøret, at fimrehårene vokser frem og begynder at ”bevæge sig”. Ofte er denne hoste ledsaget af, at der dannes lidt mere slim, end der normalt gør – dette skyldes irritationen, og det går over igen.
Se, hvordan helbredet forbedres på trods af hoste i forbindelse med et rygestop
|
|
Er cerutter og pibe lige så farligt som cigaretter?
|
Se svar
|
Det korte svar:
Ja – man mindsker nogle risici og øger andre.
Det lange svar:
Mange forestiller sig, at det er mindre farligt at ryge pibe, cerutter og cigarer, da man ikke inhalerer røgen fra disse i samme grad, som man gør fra cigaretter. Man tror, at man undgår kræft. Det er korrekt, at man mindsker risikoen for lungekræft, men man øger risikoen for at få kræft i mund og svælg. Så der er risiko for at få kræft ved alle former for rygning. Derfor giver det ikke mening at sige, at en form for rygning er sundere end en anden. Al tobaksrygning er sundhedsskadelig – men cigaretrygning er den mest skadelige form.
|
|
Hvordan kan man undgå at tage på i vægt, når man stopper med at ryge?
|
Se svar
|
Det korte svar:
Normalvægten for en ryger er lavere end for en ikke-ryger, og derfor tager man ofte lidt på i forbindelse med et rygestop. Hvis man er omhyggelig med sine kost- og motionsvaner efter et rygestop, kan man dog godt holde vægten nede.
Det lange svar:
Alle kender historien om hende, der holdt op med at ryge og tog tyve kilo på. I virkeligheden tager man i gennemsnit 2-4 kilo på ved et rygestop. Det skyldes, at kroppens forbrænding falder med ca. 10 %, når man fjerner nikotinen fra kroppen. Rygningen skruer stofskiftet kunstigt i vejret ved at sætte kroppen i en stresstilstand, der får den til at arbejde hurtigere. Rent sundhedsmæssigt er de 2-4 kilo normalt ikke noget problem. Man skal være 30-40 kg overvægtig, før det er lige så farligt som røg.
Men hvis man alligevel oplever de ekstra kilo som en barriere, er der råd at hente. Små ændringer i kost- og motionsvaner kan gøre forskellen. Man kan enten spise 25 g fedt mindre om dagen, det svarer til indholdet af energi i 1 stk. franskbrød med smør og ost (+45) eller ¼ plade Ritter Sport med nødder. Eller også kan man motionere mere, fx en halv times rask gang om dagen. Sidegevinsten er, at det gavner fordøjelsen, humøret og rastløsheden. Hvis man sætter ind med både kost og motion, er der gode chancer for helt at undgå en vægtstigning.
Læs mere om rygning og vægt
|
|
Hvorfor får jeg lyst til at spise mere, når jeg ikke ryger – og hvad gør jeg?
|
Se svar
|
Det korte svar:
Rygning sætter forbrændingen kunstigt i vejret og øger blodsukkeret. Derfor er det normalt at spise mere i forbindelse med et rygestop, og det er derfor ekstra vigtigt at spise sundt og fordele måltiderne over hele dagen.
Det lange svar:
Mange oplever, at de får lyst til at spise mere efter et rygestop, hvilket er naturligt. Rygning sætter forbrændingen kunstigt i vejret og øger blodsukkeret. Derfor kan man som ryger opleve at kunne erstatte et måltid med en cigaret eller have gavn af cigaretten, når man er træt eller sulten.
Når man holder op med at ryge, er det derfor vigtigt, at blodsukkeret holdes konstant, fx ved at spise mad med mange kulhydrater, huske morgenmaden, spise 6 gange om dagen (fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider). På den måde holdes vægten nede, og cigaretten frister mindre, når man ikke er sulten eller træt. Hvis man ikke har fået nok at spise og føler sig træt og sulten, kan man ved fx at spise rosiner, frugt eller drikke et glas kakaoskummetmælk på en hurtig, sund og fedtfattig måde få blodsukkeret i vejret.
Trænger du til noget at putte i munden – og har du ikke lyst til det ”fornuftige” – så prøv at vælge vingummi, lakrids og vand frem for chokolade, kage og søde sodavand.
Andre grunde til at spise mere kan være, at maden smager bedre, eller at den falske mæthedsfornemmelse fra nikotinen forsvinder. Tænk måske også på, at hvis man førhen røg omkring 20 cigaretter dagligt, svarer det til at føre hånden til munden ca. 200 gange om dagen. Et rygestop er en mulighed for, at man bliver mere bevidst om, hvad man putter i munden. I stedet for cigaretter kan man spise frugt, drikke mere vand eller bruge plasticcigaretter med mentolsmag. Når man ryger, er det cigaretterne, der har kontrol over vægten. Når man holder op, har man muligheden for selv at få kontrol over sin krop.
Læs mere om mad og vægt i forhold til rygestop
|
|
Jeg har det så dårligt, jeg er så ked af det hele tiden, efter at jeg er holdt op. Er det normalt?
|
Se svar
|
Det korte svar:
Det er ikke unormalt at få et humørmæssigt dyk i forbindelse med et rygestop. I de fleste tilfælde er det bedste at finde nogen, man kan snakke med, i stedet for at isolere sig.
Det lange svar:
Mange mennesker kan komme til at føle sig triste og nedtrykte, når de siger farvel til cigaretterne, og det er helt normalt. Tristhed kan være en del af abstinenssymptomerne, men der kan også være andre årsager til, at man bliver ked af det. Tristheden kan ofte komme som en uventet efterreaktion, når den første stolthed og begejstring har lagt sig, og livet som eksryger begynder at blive hverdag. Selvom man var motiveret for at holde op og står fast ved sin beslutning, kan man savne alt det gode, man oplevede ved at ryge. Fx i forbindelse med selskabelighed og fest.
For mange har rygningen været en del af identiteten siden teenageårene, og man skal pludselig lære sig selv at kende som voksen uden at ryge. Har man før brugt cigaretterne til at tackle svære situationer, fx hvis man var ked af det, stresset, irriteret eller andet, kan det nu være svært at bære de samme følelser uden at kunne tage en cigaret. Måske har man nærmest lagt låg på sine følelser ved hjælp af rygningen, og derfor skal man vænne sig til, at de opleves mere intense.
Det kan også medvirke til tristheden, når personerne omkring en har vænnet sig til rygestoppet og måske glemmer at give ros, støtte og anerkendelse. En følelse af at ingen kan sætte sig ind i ens situation – fx hvor meget man savner at ryge – kan gøre ondt værre.
Hvad kan du gøre?
Det er en god idé at finde nogle enkelte mennesker, man kan snakke med, i stedet for at isolere sig. I de mørke øjeblikke er det også vigtigt at huske, at det er helt normalt at få et humørmæsigt dyk, men at det ikke varer ved.
I stedet for at bebrejde sig selv, at man oplever et savn, kan man se på rygestoppet som en vigtig omvæltning i livet. En omvæltning, der på nogle måder rummer et tab, og som det kræver tid at vænne sig til og acceptere.
Det er vigtigt at finde nye måder at være god ved sig selv på, mens man gradvist lærer at omstille sig. Fx gå en tur, tage et fodbad, spise noget frugt, høre god musik, bruge penge på små gaver etc. Listens indhold afhænger af, hvem man er – det vigtige er at sørge for at skabe små daglige lyspunkter og frem for alt undgå at være for hård ved sig selv.
Hvis man bliver ved med at være nedtrykt, er det en god idé at tage en snak med sin læge.
|
|
Jeg har snart været røgfri i en uge. Jeg har brug for at høre noget ”positivt” for at holde fast.
|
Se svar
|
Der er mange umiddelbare fordele ved at holde op med at ryge. Bl.a. bedres vejrtrækning og kondition allerede efter den første røgfri dag, og efter 5-7 dage smager og lugter langt de fleste bedre. Ånden bliver hurtigt en hel del friskere, tænderne renere, og man får mere energi.
Den lidt grå og slappe hud, som rygningen var skyld i, ophører, og både kulør og ”glød” bliver bedre.
Kroppens og hudens øgede blodgennemstrømning som følge af rygestoppet er også med til, at sår heles bedre og hurtigere. Ligeledes bedres sandsynligheden for at kunne blive gravid betydeligt – og for mænd forbedres deres sædkvalitet.
Se, hvor meget dit helbred forbedres efter et rygestop
|
|
Jeg har svært ved at koncentrere mig på arbejdet uden at ryge. Hvad skyldes dette egentlig?
|
Se svar
|
Det korte svar:
Umiddelbart efter et rygestop kan abstinenser forstyrre koncentrationen og få nogle til at føle sig mere stressede. Men det er kun midlertidigt: Alt tyder på, at folk, der stopper med at ryge, i sidste ende bliver mindre stressede og bedre til at koncentrere sig.
Det lange svar:
Der er ingen holdbare beviser for, at rygning bedrer koncentrationen eller mindsker stress. Tværtimod stresser det organismen at være afhængig og hele tiden skulle tilføre sig et bestemt stof (nikotin) for ikke at få abstinenser.
Den stressdæmpende effekt af rygning er altså snarere betinget af, at rygeren, når han ikke har røget i nogen tid, får nikotinabstinenser. Dette gør rygeren urolig og rastløs og giver koncentrationsbesvær – og først når man ryger igen, kan man koncentrere sig.
Flere forsøg har vist, at ikke-rygere har et generelt lavere stressniveau end rygere.
Eksrygere oplever også, at de er mindre stressede og har mere overskud i dagligdagen.
Men alt dette kan jo ikke fjerne den personlige oplevelse af, at rygning hjælper dig i stresssituationer. Du må blot tænke på, at nikotinen og afhængigheden har spillet dig et puds.
|