Stopforum

Hej

Ja det kender jeg rigtig godt... Jeg har egentlig ikke været specielt fysisk afhængig men den psykiske afhængighed har derimod været stor. Jeg har arbejdet rigtig meget med mit eget selvbillede, blandt andet ved at fokuserer på den detalje om, hvordan noget så usundt og tidskrævende har kunnet fylde så meget? Fik jeg valget igen (med den viden jeg har i dag), ville jeg så sige ja tak til den første cigaret?
Samtidig har jeg prøvet at kigge på de situationer der "skræmmer" mig, hvad er det helt konkret der gør, at jeg frygter dem og er der noget jeg kan gøre for at minimere den følelse?

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, håber i hvert fald det bedste for dig.

Vh
S

Kære C
Selv om dit indlæg ikke er helt nyt, får du alligevel et svar :-)
OM jeg kender det! 100%. Tanken om at sige farvel til en god ven, blandt andet.
For mig var den psykiske afhængighed meget større end den fysiske. Jeg begyndte selv at ryge, da jeg var 14-15 år - kan knapt huske det - og smøgerne var en del af mig (følte jeg) i mange, mange år.
Vi kender jo alle de gode grunde til at stoppe. Dine grunde er gode, også.
Mit "trick" - (ej, det lyder forkert) - men LØSNINGEN for mig, var bogen "Endelig ikke-ryger". Det var som om, at der gik en prås op for mig. Det skal siges, at jeg læste den to gange, for jeg vidste, at anden gang, så stoppede jeg. Og det gjorde jeg, og det er snart tre år siden, og jeg har det dejligt ;-)
Den er skrevet af en tidligere storryger - så han kender alle de følelser, vi har/havde, som rygere. Derfor ramte det mig. I modsætning til alle sundhedsprædikanterne...som godt kunne irritere mig.
Der er nogle ting fra den bog, der stadig sidder i mig.
Køb den - eller lån den på biblioteket. Men kun, hvis du virkelig tænker, at du gerne vil stoppe :-) Og du kan SAGTENS! Det er altså ikke så svært igen, som man forestiller sig.