Stopforum

Jeg er nu røgfri på 4. dagen og det er vildt skræmmende, som jeg savner mine cigaretter. Jeg er 34 år gammel og har ikke prøvet et "rygestop" før - så det i sig selv er nyt.
Jeg kommer så meget til at savne sommeraftnerne på min terrasse, med en cigaret og et godt glas rødvin.
... Men det var et wakeup call, da vores 15 årige dreng fortalte os, at han har prøvet at ryge og at han havde gjort det nogle gange... Det var nok det, som satte mine tanker i gang - at nu måtte jeg altså tage et ansvar og være et godt forbillede - dvs. at være ikke-ryger. Hvor tit har jeg ikke hørt mig selv sige til vores 8 årige datter: "lige et øjeblik - jeg kommer når jeg har røget".. og til drengene, sige: "I starter bare på lektierne, så kommer jeg, når jeg har røget".. :-/ Hmm tankevækkende...

Jeg er også bange for at tage på, så jeg har erstattet cigaretterne med frugt og grønt - som jeg spiser i stride strømme. Og så forsøger jeg at fokuserer på, at det er min hjerne som prøver at bilde mig ind, at jeg vil ryge - men at JEG godt kan modstå det - det er MIG der bestemmer om Jeg vil ryge - og det VIL jeg IKKE!

Men F... det er hårdt !!!! Jeg tænker på cigaretter HELE tiden - NON stop...

Håber jeg klarer den... Det SKAL jeg - for min skyld - min mands - vores skønne børn og fordi, at jeg vil være gammel og grå - UDEN rygerlunger... :-)

Jeg er netop gået ind i mit 6. døgn uden cigaretter og uden nikotinhjælpemidler.
Generelt oplever jeg det som svært, og jævnligt gennem dagen melder nervøsiteten, uroen og savnet sig. Jeg har nu et par nætter sovet uroligt.
På den positive front oplever jeg allerede nu løbeture med højere gennemsnitshastighed, længere tur og stadig overskud - det fortæller mig hvor rigtig en beslutning det er at stoppe. Min smags- og lugtesans er allerede bedre, min vejrtrækning er mere rar, næsten ingen hoste, ingen slim....
Men men jeg synes ikke det virker uoverkommeligt - og har en tro på at det nok skal lykkedes mig at holde røg-pause resten af livet. Og så alligevel melder angsten sig.....er jeg for kæk....falder jeg i....er jeg stærk nok??