Og hvad har overskriften så at gøre med rygestop? Min påstand er, at det der virker for nogen ikke nødvendigvis er den rigtige løsning for andre, og jeg vil da også mene at min tilgang til det med at stoppe, næppe vil virke for alle, men måske for nogen.
Jeg tror alle rygere kender den fornemmelse man får, når man om aften kigger i smøgpakken, og bliver i tvivl om hvorvidt der nu er nok til næste dag. Ja man kan næsten gå i panik hvis ikke der ligger en pakke i skabet. Man vil ofte opleve at man næsten har lyst til at ryge mere, fordi det hele tiden fylder i ens bevidsthed.
Da jeg valgte at stoppe, kom det lidt spontant (Det har nu nok ligget et stykke tid i min underbevidsthed at det skulle ske på et tidspunkt) Jeg var blevet forkølet, og når det sker får jeg sjældent ondt i halsen. I stedet sidder hosten i øverste del af brystet, og jeg kan mærke at mit iltoptag bliver dårligere. Efter en uges forkølelse tænkte jeg, at jeg til at starte med ville droppe morgensmøgen. Så mandag d. 8/6-15 røg jeg først efter frokost. Tirsdag d. 9/6 skulle jeg så lige prøve om jeg ikke kunne trække den lidt længere. Denne dag var kl. 15 inden den første smøg blev tændt. Onsdag skulle jeg ud og cykle med en kammerat, og tænkte så at den første smøg først skulle ryges, når vi havde cyklet (Vi startede ved 17 tiden, og kører i ca. 1,5 time). Efter cykelturen tog jeg så en ny beslutning. Jeg ville lige prøve om jeg ikke kunne holde hele dagen. Og det kunne jeg, og jeg har ikke røget siden. Jeg strøg ikke ud og fortalte det til alle jeg mødte. Faktisk har de fleste selv opdaget det. Når de så spørger om jeg er holdt op, så siger jeg nej. Jeg holder bare en pause. Så var der lige det med den halvtomme cigaretpakke om aften. Og hvad har det så med mit ryge stop at gøre. Jo da jeg om tirsdagen skulle ryge, skete det fra en helt ny pakke. Om onsdagen havde jeg således stadig 14 smøger tilbage i pakken. Men i stedet for at smide dem ud, beholdt jeg dem i lommen. Jeg skulle jo lade være med at ryge, fordi det var det jeg ville, ikke fordi jeg var tvunget. Efter en uge endte pakken så i en skuffe her hjemme. Så når min underbevidsthed ved at jeg bare kan tænde en smøg hvis jeg har lyst, ja så fylder det pludselig ikke så meget, og når trangen melder sig, så er det ikke et spørgsmål om at jeg er "tvunget" til at lade være fordi jeg ikke har nogen cigaretter, men udelukkende et spørgsmål om jeg vil, eller ikke vil ryge.
Jeg ved godt at nogen motiveres af at fortælle det til familie og kollegaer, fordi de føler en forpligtelse og som nok ikke skal have cigaretter inden for rækkevide, fordi de bare ved at så ryger de dem. Jeg tror bare ikke den model havde virket for mig. Og nu ved jeg at den anden gjorde.
