Hej.
Tillykke med dit rygestop. Det er meget forskelligt fra person til person hvor længe der går før rygetrangen helt forsvinder. Det er meget normalt at tankene hele tiden er på cigaretterne de første par uger. En tommelfingerregel er dog at de fysiske abstinenser klinger af i løbet af 2-3 uger, og de fleste oplever derefter, at der går længere og længere tid imellem rygetrangen kommer. Mange oplever at rygetrangen kommer i bølger, som typisk varer i 5-7 min. Det er godt at kunne aflede opmærksomheden med noget andet, så man ligefrem kan glemme rygetrangen.
Du vil sikkert opleve at det går nemmere og nemmere, efterhånden som du lærer at tackle de forskellige pressede situationer uden cigaretten. Fx kan du børste tænder, tage et stykke frugt, sætte noget god musik på, etc. Så brug din fantasi, så godt du kan.
Nu skriver du ikke, hvor meget du har røget, og hvor længe du har været holdt op. Såfremt du er nikotinafhængig, så kan det være en god idé at supplere med nikotinprodukter. De tager jo toppen af rygetrangen.
Med venlig hilsen
Stoplinien 80313131