Hej alle
Jeg har nu været røgfri i 4 dage, og dagens mission (i app'en Smoke Free) er, at læse andre "new quitters" erfaringer samt dele min egne.
Der er mange metoder for rygestop, og jeg kan ærligt ikke sige hvilken af dem der har hjulpet mig mest, for jeg har brugt næsten alle. Og det peger tilbage på det faktum, at jeg må være negativ motiveret når jeg bruger så mange metoder. Så... hvad jeg lige nu kan konstatere er, at det i sidste ende er motivationen der har været den afgørende faktor.
Jeg har tidligere forsøgt med hypnoseterapi, tyggegummi, kold tyrker, nedtrapning og e-smøg. Måske flere.
I øjeblikket er det champix, kold tyrker, "subliminal messaging" Og andre videoer på YouTube, nlp-coach, meditation og mindfulness. Må indrømme, at de 3 sidste er dem, som jeg oplever fungerer bedst for mig, men jeg har gang i så mange metoder, at det er svært at se hvad det er der virker. Et eller andet sted er det også ligegyldigt for jeg er (røg)fri på 4. dag.
Bonus info: min 3 årig sagde for et par uger siden: "Far, du stinker af røg. Det er add." Tak min dreng, for at give mig det sidste skub <3
Alle jer andre der er stoppet; I er seje. Og jeg er der er på vej; I er sejere end I tror. Det er virkelig muligt!
Held og lykke.
Kh, den befriede.