Stopforum

Har nikotin tyggegummi og ved at bage en kage (nr. 2 i denne uge;-) Undrer mig egentlig over, at det ikke har været vildt svært at stoppe, men pludselig er det svært for mig at mærke den klare vision jeg havde, og er nervøs for den ikke kommer tilbage!

Begyndte at ryge da jeg var 20 og fylder snart 50. Røget udenfor i mange år og startede mit rygestop med et delmål om kun at ryge hjemme. Når jeg faldt i et par gange, var jeg meget klar på at komme op på hesten igen. Og frydede mig over at kunne gå forbi en ryger, med en 5 kr. parat i lommen he he.

Nu er jeg så på 4 dag. Og min indre følelse af styrke, glæde og stolthed ved at kunne svare på fx lægers spørgsmål om jeg ryger og kunne svare NEJ ihh jeg kunne se, lugte, smage følelsen af at være FRI for de giftige ildelugtende stinkende dyre røgpinde.
Den bedste følelse af at jeg i 20 år levede uden røg og hadede min mors cerutter som pesten, og blive hende igen... (dejligt billede at se for mig)

Og nu vakler jeg... så:
- vil ikke ryge efter jeg fylder 50
- vil undgå KOL
- vil undgå astmatisk bronkitis
- vil undgå forskrækkende blodpropper fx i hjernen
- vil kunne mødes med min familie uden at være den der altid liiige skal have en smøg
- vil bruge de 1200 kr om mdr på noget sjovt og livsbekræftigende
- vil kunne gå ud på min altan som alle andre uden at ryge!
- vil kunne gå på gaden uden at ryge
- vil kunne sidde i tog og fly uden rygningens håndjern
- jeg vil være stolt af mig selv igen
- VIL BARE VÆRE EN HELT ALMINDELIG IKKE-RYGER
PHEW godt at “få luft”

Så er jeg på dag 9. Det går støt fremad. Og alle de ting jeg får lavet og ordnet :-))
Er dog mere utålmodig især i telefonen. En veninde snakkede om en situation i detaljer og der måtte jeg sætte en ny patron i pinden og suge lidt ekstra he he. Jeg har derfor fundet nogle tucher frem, klar til at doodle lidt, næste gang.
Jeg troede det ville blive svært at undvære morgen smøgen, men det er smøgerne om aftenen, når jeg er træt i hovedet efter en lang dag, der har vist sig, at være dem jeg savner mest.
Jeg kan godt mærke den der raspen og hvæsen i lungerne er væk, når jeg er ved at falde i søvn. Det er jeg meget glad for.
I morgen slutter ferien og jeg skal ud i stressende situationer. Jeg tror på at det nok skal gå. Jeg tror nemlig, at hvis jeg siger til mig selv, at det er svært, så gør jeg det hårdere og værre for mig selv, fordi det er en “mangel situation” . Wish me luck derude

Fint, at du bliver ved :)
Så hold ud og hold fast.