Hvor skal man starte...... Jeg har igennem livet røget fra teenagerårene fra jeg var ca. 15 til og med mit 25. år, og på grund af et ildebefindende på en varm sommerdag samtidig med en del anstrengelsesudløst astma, stoppede jeg faktisk fra den ene dag til den anden, tog en kold tyrker - og det gik over al forventning. Stoppet holdt i 5 år uden den mindste trang til cigaretter, og jeg svor, at jeg aldrig kom til at ryge igen, lige indtil jeg ramte min 30 års fødselsdag og holdt en ret god fest, hvor der var rygere med - og så virkede det jo som en super god ide, efter en del kølige genstande, at det måtte være på sin plads, at fejre dette skarpe hjørne med røg....og det gjorde det også :) - i hvert fald lige indtil dagen efter (her var tale om ret så kraftige tømmermænd, eller nok nærmere nikotinforgiftning) og midt i et kaos af oprydning, hovedpine, kvalme og svimmelhed, så var det på sin plads med en iskold cola og en smøg.....og så var det løb kørt. Dagene gik, cigaretterne blev en helt normal del af hverdagen igen og gerne når der var fest i weekenden, nogle dage mange cigaretter og andre dage næsten ingen - nu er der gået 5 år, jeg har røget en del cigaretter gennem tiden, trappet en del op og nu igen trappet ned (startede med LA menthol cigaretter 12-20 stk. dagligt - og nu er jeg på 10 stk. dagligt Prince Fine Taste, som faktisk er det gamle Ultralight i styrke). Skiftet fra menthol til ultralight kom sig af, at jeg en dag tænkte over mine cigaretter, hvornår ryger jeg egentlig? - jeg var nede og ryge 10 stk., både af de stærke grønne og også når jeg røg de der ultralight, hvorfor jeg konkluderede, at det handlede nok ikke så meget om nikotinen, men mere om vanerne omkring rygningen (når jeg taler i tlf., holder pause på jobbet, har kørt en tur i bilen, når jeg har spist, skal stresse ned osv.) - og så kommer ideen omkring et rygestop, det har faktisk været i mine tanker det sidste års tid (synes der er fysiske symptomer, som kan sidestilles med rygepåvirkning). I øvrigt arbejder jeg i en virksomhed, hvor al rygning er forbudt, også på matriklen, men vi sniger os bare om bag en bygning....og alle ved det jo :) Men jeg er træt af, at være afhængig, det fylder for meget, det er spild af penge og min 8 årige søn har ikke brug for en mor som ryger og risikerer sygdomme, og man vil ikke kunne forsvare, at ens egne børn ikke må ryge når de bliver teenagere, når man selv gør det, og jeg ønsker ikke at han bliver ryger - så derfor er jeg motiveret for et stop, men er ikke sikker på, at kold tyrker er sagen denne gang.....? Da jeg stoppede som 25 årig, havde jeg ingen børn, ingen mand, ingen sure pligter, og ikke noget stress.....nu har jeg næsten det hele, og er bange for, at humøret bliver dårligt, at jeg bliver kort for hovedet og at det går lidt ud over mine medmennesker....! Men mon ikke de overlever det kontra fortsat rygning og risici? Jeg er bare ret bange for, at tage 15 kg på i vægt - og har læst mig frem til, at det nok ikke er en god ide, at begynde at motionere midt i et stop, men hvorfor ikke? Det er da godt at erstatte trangen med noget, som giver en winwin situation. Jeg har købt de der Nicorette inhalator dims, men det er som om, når jeg suger i den, at så bliver min vejrtrækning pibende, som ved astma, og det skræmmer mig.... Men jeg er motiveret, jeg vil stoppe og jeg ved jeg kan! Jeg skal bare fortælle det til alle omkring mig, så har de nemlig noget at holde mig oppe på, og jeg vil jo ikke tabe ansigt (men gerne kg). Måske dagbog er en god ide? Måske det er pinsen der er startweekend - hvis vejret er godt, kan jeg godt få tiden til at gå med noget udendørs i sommerhuset. Jeg vender tilbage.....go´ pinse ;)
