Jeg har taget en af de vigtigste beslutninger i mit liv til dato - nemlig at stoppe med at ryge!
Jeg laver dette opslag for at få luftet alle de ting, som foregår i mit hoved lige nu.
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte..
Den ene del af mig er TOP motiveret til at kvitte smøgerne, mens der stadig er en del af mig, som slet ikke er klar - og som nok aldrig bliver det. Jeg er bange for at skulle undvære mine smøger og de "gode" virkninger, som de skide giftstoffer gør ved mit humør - som altid er der for mig, når jeg har brug for dem. De vaner, som jeg har fået og er styret af. Og hvad med mit netværk? Mister jeg venner, bliver jeg ramt af ensomhed, fordi jeg må give afkald på sociale begivenheder? Måske mister jeg helt lysten til at omgås andre mennesker? Jeg er generelt bare super bange, bange for at træde ud af min "comfort-zone" og om på den anden side af, hvad et røgfrit liv kan gøre for mig. Jeg ved, at mit helbred bliver bedre, min hud, tænder - you name it! Jeg slipper for at mit tøj (mig selv inkluderet) lugter af røg. Hvis jeg satte mig til at lave en fordele/ulempe liste, så ved jeg udmærket godt, hvilken en der vil blive længst. Nu går jeg snart i seng, hvilket betyder, at jeg ryger min sidste smøg - nogensinde - resten af mit liv! Det er så skræmmende, at jeg kan mærke angsten i min krop - lidt følelsen af ikke at have fået en smøg en halv dag (yes, been there). Det kan godt være, at jeg (for nogen) måske overdriver, og hvad, måske overdriver jeg også helt vildt. Eller også er det bare min hjerne, som lige nu gør ALT, hvad der står i dens magt for at kunne få lov til at beholde sin nikotinrus. Men én ting er helt sikkert - hjernen skal IKKE styre mig; jeg skal nemlig styre den. Og jeg siger, at NU er det min tur til at være røgfri. Jeg vil behandle moderjord med den respekt, som hun fortjener. Min krop fortjener, at jeg behandler den godt, da jeg gerne skal leve et langt og lykkeligt liv - fri for lungekræft og hvad ellers følger med..
Hvis nogen har læst med så tak for det - og giv da hellere end gerne lige et "lykke til" med på vejen, inden du smutter videre - det får jeg stærkt brug for :-)
