Jeg har forsøgt flere gange at stoppe med at ryge, men i dag skal det være! Jeg har før holdt i en uge, men så bliver trangen simpelthen for stor. Det værste tror jeg er tanken om at man 'mister noget af sig selv'. Det giver ingen mening, men det er virkelig det jeg føler. Jeg er bange for at blive ensom, når man ikke ryger. Jeg er bange for de tidspunkter jeg keder mig og plejer at ryge, men det jeg er mest bange for er at det ændrer noget ved mig. Jeg har altid set mig selv som et menneske der havde en meget easy going tilgang til verden - og jeg er bange for, at det ikke at ryge, vil ændrer mig - både overfor mig selv men også andre. Rygningen har for mig, været et sted jeg kunne slappe af, et sted jeg ikke behøvede tænke over så meget - en stress relief og escape fra hverdagen. Det er mere uforpligtende at møde folk over en cigaret, men det er også en måde at komme væk fra situationer man ikke er helt komfortabel med. Det er en skræmmende tanke ikke at have en escape længere. Men jeg ved det er det bedste at gøre. Jeg vil ikke dø af smøgerne, jeg vil gerne dufte godt, jeg vil have en pænere hud og flotte tænder. Jeg vil i form og føle jeg kan holde til mere end jeg kan nu. Jeg er blevet droppet af en date fordi jeg røg - det vil jeg ikke skal ske igen. Der er flere fordele ved at stoppe end ved at blive ved og det skal jeg huske!
Jeg skal mødes med en veninde klokken 15 og træne. Jeg får altid lyst til en smøg efter træning - så det bliver den første udfordring! Jeg har sagt til hende før at jeg vil stoppe med at ryge men jeg håber hun tror på mig denne gang. Jeg er bange for at ligne en idiot der igen igen siger til sine venner at hun stopper. Men i dag skal det være. Og det bliver det!
Har I nogle gode råd til hvad man skal lave, når rygetrangen kommer?
