Hvordan bevarer jeg motivationen?
Mind dig selv om hvorfor du vil være røgfri
Allerede når du planlægger dit rygestop er det en god ide at gøre dig klart, hvorfor du vil være røgfri. Sig det gerne højt, skriv det ned eller fortæl det til andre. For at holde fast i motivationen er det en god ide en gang i mellem at huske sig selv på, hvorfor rygestoppet er vigtigt for dig.
Lav en liste over de gode ting, som rygestoppet har givet dig indtil nu
Fx bedre smags- og lugtesans, ikke behøver ned i kiosken kl. 23.30 fordi du er løbet tør for cigaretter, regn på hvor mange penge du har sparet
Ros og beløn dig selv og dine bedste støtter
Marker når du er nået nogle kortsigtede mål fx når du har været røgfri en dag, en uge, en måned, et halvår – og gør det gerne med de mennesker, der er de bedste støtter for dit rygestop. Fx aftal af du og din partner går ud og spiser, når du har været røgfri en måned. Det er ikke så vigtigt hvad det er. Men det er vigtigt, at det er noget du har lyst til og vil glæde dig til.