De seneste 10-15 år har markedet for nikotinprodukter undergået en voldsom forandring. Hvor der tidligere stort set kun var cigaretter, er der i dag en hel palet af nikotinprodukter som fx nikotinposer, tyggetobak, snus, e-cigaretter og opvarmet tobak.
Stoplinien rådgiver om nikotinafhængighed, uanset om kilden er snus, tyggetobak, nikotinposer, puffbars, vapes eller andet. Der findes efterhånden mange produkter, fælles for dem alle er at de indeholder nikotin, som er afhængighedsskabende, som særligt den unge hjerne er følsom overfor.
Se videoen omkring unge og nikotin her
Ring til Stoplinien på 80 31 31 31, hvis du har brug for hjælp til at komme ud af afhængighed, eller hvis du gerne vil have gode råd til hvordan du kan hjælpe andre.
Nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof og det er ikke unormalt, at det kræver mere end et forsøg at blive fri af afhængigheden. Derfor er tålmodighed, omsorg og vedholdenhed vigtige venner på vejen.
○ Læs mere her: Snusfornuft, Myter om snus, Sundhedsstyrelsen
Især omkring 7. klasse er emnet interessant for mange unge og derfor er det et godt tidspunkt at begynde at snakke om nikotin.
Du kan finde yderligere inspiration til samtalerne på hjemmesiderne:
○ Myter om snus og Drugrebels.
○ Du kan også opfordre din teenager til at læse mere om snus på: Snusfornuft
○ Din teenager kan få hjælp til de stadier, der opstår i et nikotinstop, på BREAK-UP.
Stoplinien tilbyder gratis og anonym telefonisk rådgivning til dig der overvejer eller har besluttet at komme ud af din nikotinafhængighed. I rådgivningssamtalen tager vi afsæt i netop din situation. Du møder ingen løftede pegefingre, lange foredrag eller fordømmelse. Til gengæld kan vi hjælpe med at lægge en plan for hvordan du kan:
Vi kan også rådgive om andre hjælpemidler. Tøv ikke med at kontakte os!
Du kan sende en sms med teksten ”Nikotinfri" eller "BREAKUP", til 1231, så bliver du ringet op af en rådgiver i løbet af 1-3 hverdage. Du kan også ringe på 80 31 31 31, hvor vi sidder klar ved telefonen:
Andre tilbud
Break-up
Du kan besøge hjemmesiden BREAK-UP, der anvender metaforen om modstridende følelser og svære beslutninger, der opstår, når et parforhold afsluttes, ligesom i et nikotinstop. Du kan på siden finde vejledning og støtte til at gennemgå de stadier, der opstår i et nikotinstop.
X-hale
XHALE en app til dig mellem 16 og 25 år, der ønsker at blive røgfri, snusfri eller blot vil vide mere om din afhængighed. Appen er gratis og byder blandt andet på opmuntrende videoer fra rygestoprådgivere, en stopplan og daglige motiverende beskeder. Derudover finder du masser af øvelser og gode råd til at klare et nikotinstop. Hentes i app store eller HER
Appen er udviklet af Kræftens Bekæmpelse med støtte fra Sundhedsstyrelsen.
Snusfornuft.dk
Du kan også hente inspiration til, hvordan du kommer i gang med et nikotinstop på www.snusfornuft.dk, hvor de 3 vigtigste skridt i et stop er beskrevet:
Stoplinien tilbyder gratis og anonym telefonisk rådgivning til dig der er tæt på en teenager som bruger nikotin og måske har brug for hjælp. I rådgivningssamtalen tager vi afsæt i din situation og hjælper dig med at finde ud af, hvordan du bedst hjælper din teenager.
At blive fri af sin afhængighed handler om meget mere end kun den fysiologiske del, det handler ligeledes om ændring af vaner, og det at forstå den psykiske del bag. Langt de fleste vil opleve en følelsesmæssig afhængighed, og det kan vi hjælpe med at finde måder at komme ud af.
Tøv ikke med at kontakte os! Du kan sende en sms med teksten ”Nikotinfri”, til 1231, så bliver du ringet op af en rådgiver i løbet af 1-3 hverdage. Du kan også ringe direkte på 80 31 31 31, hvor vi sidder klar ved telefonen:
Stoplinien tilbyder også gratis telefonisk rådgivning til alle, der overvejer eller har besluttet at komme ud af nikotinafhængighed. Når du bruger vores rådgivning, får du hjælp, der er skræddersyet til dig. Du får opbakning fra en, der forstår dig, som du kan fejre dine succeser med og som støtter dig hele vejen. At blive fri af sin afhængighed handler om meget mere end kun den fysiologiske del, det handler ligeledes om ændring af vaner, og det at forstå den psykiske del bag. Langt de fleste vil opleve en følelsesmæssig afhængighed, og det kan vi hjælpe med at finde måder at komme ud af.
Tøv ikke med at kontakte os!
Du kan sende en sms med teksten ”Rygestop” eller ”Snusfri”, til 1231, så bliver du ringet op af en rådgiver i løbet af 1-3 hverdage.
Du kan også ringe direkte på 80 31 31 31, hvor vi sidder klar ved telefonen:
Klik HER og se din kommunes gratis tilbud om hjælp til rygestop.
Spørg en rådgiver HER
Nikotin er et giftstof, der dannes i tobaksplanten. Nikotin findes blandt andet i cigaretter, snus, tyggetobak, vapes og e-cigaretter, og er stærkt afhængighedsskabende.
Når kroppen får nikotin, sker der en kemisk tilfredsstillelse, hvor hjernens belønningssystem bliver snydt, så man tror, man har gjort noget godt og behageligt. Hjernen vil langsomt blive biologisk afhængig af nikotinen og det bliver svært for hjernen at holde et normalt niveau af behag og glæde, hvis man ikke får sin nikotin. Man siger at man har udviklet tolerance overfor nikotinen og det er egentlig det, der kendetegner afhængighed: at man skal have stoffet for at opnå almindelig følelse af behag.
Nikotin er særligt skadeligt for den unge hjerne, fordi det har en negativ indflydelse på udviklingen af hjernen. Samtidig er nikotin afhængighedsskabende og kan give betændelse i hjernen. Forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem nikotin og psykisk sygdom som f.eks. angst, depression og stress. Herudover kan en afhængighed der er opstået i de unge år, være meget svær at komme ud af igen på et senere tidspunkt.
Læs mere om nikotins skadelige virkning her:
Man taler generelt om tre typer afhængighed:
Fysisk eller biologisk afhængighed
Når kroppen får nikotin, sker der en kemisk tilfredsstillelse, hvor hjernens belønningssystem bliver snydt, så man tror, man har gjort noget godt og behageligt. Hjernen vil langsomt blive biologisk afhængig af nikotinen og det bliver svært for hjernen at holde et normalt niveau af behag og glæde, hvis man ikke får sin nikotin.
Når man er afhængig af nikotin, vil man opleve abstinenssymptomer, når kroppen ikke får tilført nok nikotin. Disse symptomer inkluderer nedsat hjertefrekvens, koncentrationsbesvær, nervøsitet, hovedpine, øget madlyst og vægtøgning, søvnløshed, irritabilitet og depression.
Psykologisk afhængighed
Den psykologiske afhængighed, kaldes også den følelsesmæssige afhængighed, kan blandt andet kendes ved, at man er blevet vant til at ryge eller ”snuse” i bestemte situationer, fx hvis man er stresset eller ked af det, eller for at opnå bestemte følelser såsom at være glad og afslappet.
Social afhængighed
Den sociale afhængighed kan kendes ved, at lysten til at ryge eller bruge snus opstår, når man er sammen med andre, der ”snuser” eller ryger. Det er fx ofte knyttet til pauser eller fester og andre sociale sammenhænge.
Alle tre typer afhængighed er generelt i spil, når man er afhængig af nikotin. Det varierer dog fra person til person, om det er den ene eller den anden type afhængighed der er dominerende og som derfor kræver særligt fokus, når man gerne vil være fri af sin nikotinafhængighed.
Læs mere om afhængighed her:
Bliv fri af din nikotinafhængighed – vores rådgivning er kun et opkald væk
– ring nu på 80 31 31 31.
Du kan kontakte Stopliniens professionelle rådgivere på:
Telefon. Ring til 80 31 31 31.
Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 10-20 og fredag kl. 10-16.
Sms: Sende en sms med teksten ”Rygestop” eller ”Snusfri”, til 1231.
Så bliver du ringet op af en rådgiver i løbet af 1-3 hverdage.
Mail: Stoplinien@sst.dk