Passiv rygning
Passiv rygning (tobaksforurenet luft) er, når man opholder sig steder, hvor der bliver røget og indånder luft, der er forurenet af røg fra cigaretter, pibe eller cigarer.
Er passiv rygning sundhedsskadelig?
Ikke-rygere, der udsættes for passiv rygning, risikerer at få mange af de samme sygdomme, som rygere får. Det drejer sig om lungekræft, hjertesygdom og luftvejslidelser.
Læs mere om passiv rygning og sygdomme.
Risikoen ved passiv rygning er betydeligt mindre end ved rygning. Men da røgen indeholder så mange kræftfremkaldende stoffer, kan man ikke tale om et niveau helt uden risiko.
Passiv rygning medfører ofte gener som fx irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste og hovedpine.
Det skønnes, at cirka 2.000 danskere hvert år dør som følge af passiv rygning. Heraf anslås det, at cirka 400 er ikke-rygere.
Hvem har særlig risiko?
- Mindre børn er særligt sårbare over for passiv rygning. De bliver oftere indlagt på sygehus, og de har større risiko for at få problemer med helbredet senere i livet, hvis de har været udsat for røg i hjemmet. De kan fx få bronkitis, lungebetændelse og andre alvorlige lungesygdomme. De har oftere mellemørebetændelse, og de har større risiko for at udvikle astma. Og de, der har astma, får mere alvorlige og hyppige anfald.
- Personer med kroniske hjerte- og lungesygdomme er særligt sårbare over for passiv rygning. Hvis man har en hjertesygdom eller problemer med åndedrættet, er man i særlig risiko. Selv kortvarig udsættelse for passiv rygning kan udløse anfald.
- Personer med astma eller kronisk bronkitis – her kan symptomerne forværres, hvis man udsættes for passiv rygning.
- Gravide bør være forsigtige, da passiv rygning sandsynligvis kan skade det ufødte barn.
Rygestop tilbud i samarbejde med Sundhedsstyrelsen