Rygning og graviditet

Rygning under graviditeten betyder, at barnets fødselsvægt bliver lavere, end hvis moderen ikke røg. Børn født af rygere vejer i gennemsnit 250 gram mindre end børn af ikke-rygere. Alt på barnet bliver mindre, hvis man ryger, også organerne (hjerne, lunger, nyrer osv.). Med mindre organer får barnet også mindre modstandskraft. 

 

Nikotinprodukter kan principielt ikke anbefales til gravide kvinder. Men lykkes det ikke at stoppe, kan man tale med sin læge om at bruge nikotinprodukter. 

Kvinder bør ikke ryge i ammeperioden, fordi røgens skadelige stoffer overføres til mælken. Mødre, der ryger, producerer mindre mælk og har sværere ved at få amningen i gang. 

Børn af mødre, der har røget under graviditeten, får flere luftvejsinfektioner og større risiko for at udvikle astma. Spædbørn og småbørn, der udsættes for passiv rygning, får oftere astmatisk bronkitis og bliver oftere indlagt for dette. Risikoen for vuggedød er desuden væsentligt større, hvis man har røget under graviditeten, og hvis barnet efter fødslen udsættes for passiv rygning.

Kvinder, som ryger, har mindre sandsynlighed for at kunne blive gravide. Rygning under graviditeten nedsætter barnets fremtidige sandsynlighed for selv at kunne få børn, når det bliver voksent – uanset om det er en dreng eller pige. 

Rygere har også en mindre chance for et godt resultat af fertilitetsfremmende behandling, end ikke-rygere har, men rygestop forbedrer chancen. Rygning er forklaring på ca. 1/6 af de årlige tilfælde af ufrivillig barnløshed i Danmark.