De færreste klarer det alene

Interview med rygestoprådgiver Mette Hendriksen

I Holstebro har rygestoprådgiverne fået travl. De plejede at få mellem 40-50 henvendelser om året til deres rygestopforløb, men siden marts er antallet mangedoblet til 330 henvendelser. Årsagen er, at Holstebro kommune sammen med fem andre vestjyske kommuner, tilbyder storrygere gratis nikotinerstatningsprodukter, i forbindelse med et rygestopforløb. Rygestoprådgiver Mette Hendriksen oplever dagligt, hvilken forskel nikotinerstatningen gør for dem, der ryger.

Mange storrygere har allerede gjort sig erfaringer med nikotinerstatning, inden de begynder i et rygestopforløb. De har ofte flere rygestopforsøg bag sig, og mange har en drøm om, at kunne klare sig uden nikotinerstatning.

Mette Hendriksen fortæller, at det er de færreste, der klarer et rygesstop uden hjælp, men fortællingerne om dem, der klarer det uden hjælp, fylder meget hos dem, der ikke formår det. De fleste vil gerne klare sig selv og oplever det som et nederlag, at de har brug for hjælp til, at slippe nikotinafhængigheden. En vigtig del af Mettes Hendriksens arbejde er, at sætte tingene i perspektiv for den, der ryger og mindske den skyld og skam mange har over ikke, at præsterer, at kunne blive røgfri uden hjælp.

Vi bruger Fagerströms test

En af de første ting Mette gør, i rådgivningsforløbet er, at bestemme graden af nikotinafhængigheden hos den, der ryger. Hun bruger Fagerströms test til, at bestemme afhængigheden. Testen består af seks spørgsmål, hvert svar giver et antal point, og den samlede sum viser graden af fysisk afhængighed. Scoren danner grundlag for den rygestopstrategi, der senere udarbejdes sammen med den, der ryger.

Mange forventer, at de kan blive røgfri i løbet af 14 dage, fortæller Mette Hendriksen, men for at blive trappet ud af nikotinen, er der ofte brug for, at anvende nikotinplastre i tre måneder. Derudover er der måske behov for, at bruge andre produkter for, at vænne sig af med at bruge cigaretterne og tillære sig nye vaner. Det kommer bag på mange, at det tager så lang tid, at komme ud af nikotinafhængigheden, fortæller Mette Hendriksen.

Rådgivningen hjælper til den rigtige behandling

For at øge muligheden for et succesfuldt rygestop, er det vigtigt at bruge nikotinerstatningsprodukterne rigtigt. Undersøgelser har vist, at en kombination af produkter giver det bedste resultat, men mange er bange for, at kombinere produkterne.

”Vi kan f.eks. lave en aftale om, at de begynder med plaster og mundspray, fordi det er hensigtsmæssigt, i forhold til deres afhængighedsniveau, men så møder de op 14 dage efter og siger, at de slet ikke turde tage plasteret på. Nogle gange skal der 2-3 rådgivninger til, før de er klar til at tage plaster på. Det har jeg oplevet mange gange,” fortæller Mette Hendriksen.

Mange underdoserer

Mette oplever også, at mange underdoserer eller stopper behandlingen med nikotinerstatning for tidligt.

Mette Hendriksen fortæller, at hun ofte møder rygere, som har benyttet nikotinerstatningsprodukterne, men ikke har haft succes med dem. Forklaringen på den manglende succes er ofte, at der er blevet underdoseret, forskrifterne er ikke blevet fulgt eller behandlingen er afsluttet for tidligt. Kendskabet til nikotinerstatningens måde at virke på, er ikke god nok.

”Nogle stopper for tidligt, fordi de oplever, at det går godt, og at det er rarere, at kunne klare sig selv. Der kan også være et økonomiske aspekt i det, fortæller Mette Hendriksen. Det er vigtigt, at bruge substitutionsprodukterne efter forskrifterne, for at kunne fastholde et rygestop.

Mange frygter at skabe en ny afhængighed

Der er ingen grund til at frygte, at blive afhængig af substitutionsprodukterne, fortæller Mette Hendriksen.

”Man skal ikke sammenligne nikotinerstatningsprodukterne med det, at ryge. Det giver slet ikke brugeren det samme, som lugten og smagen af en cigaret. Man skal se det som en støtte til, at holde op med at ryge, til at ændre sine vaner, til at få overskud i hverdagen og til at komme ud af sin afhængighed,” forklarer Mette Hendriksen

Projektet ”Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen”, er et treårigt projekt støttet af Sundhedsministeriet. Formålet med projektet er at nedbringe antallet af storrygere og dermed reducere tobaksrelateret sygdom. Derudover skal projektet skabe en systematik og sammenhængende rygestopindsats, på tværs af sektorer.

Kontakt